Vandstær ved Moesgaard

Denne forunderlige spurvefugl, som kan svømme under vand, når den er på jagt efter mad. I sort jakkesæt og med en hvid blis foran. En fåtallig gæst i Giber Å ved Skovmøllen ved Moesgaard hver vinter. Sidste år så jeg den på det øverste stykke af åen tættest på Skovmøllen. I år fouragerer den længere nede ad åen.

Jeg har zoomet ind, så meget jeg kunne med min mobiltelefon. Vandstæren sad måske 10 meter fra mig. Den fløj, da telefonen bippede som stop på optagelsen.

Forinden havde den siddet længe, i flere minutter, først på en sten i åen, hvor den pudsede sig. Efter det gik den i gang med at fiske, svømme og dykke.

Det var stort – for mig – der var kun den og så mig.

Videoen har jeg redigeret i Adobe Premier Elements 14.