Fra Hvedekorn 1/95, syv digte

Lige til at plukke

K.
er en mærkelig én
Den hænger på træerne

 

Pas på ryggen

Til rummet med den smukke stilhed
og de levende lys
ligger nøglen under måtten

 

3.

Vi gik med skovene
ved hånden
og tørre sko

Mere kunne vi
med rimelighed
ikke forlange

 

4.

uden videre gik han ind ad døren. seks lange måneder efter. tidligt en morgen.

søvnen var endnu i hende. indhyllede de to mennesker.

varmen brød op nedefra. sprængte gulvbrædderne og væltede væggene.

 

Nedbrydning

Hun behøvede brøkdelen af et sekund
for at se de første tegn:
øjnene
munden

Senere
var sorgen

 

Gravøl

En skuffet hest
stod og gnaskede en gulerod

Den havde skåret mulen
på et glas
som var trådt itú

 

Landflygtig

et hus
omkranset af buske
alene på en mark

undertiden
en flok sjældne fugle
der fylder sig med bær

bagefter stille

i skumringen
synger solsorten
og gør det værre