Den 24. er mit eget, så vidt jeg husker.
Fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern, torsdag den 22. januar 2009:
Tre søm på tværs
Onsdag betød tre søm inde i elmetræet en pause i arbejdet med skulpturen i Skjern. De sendte nemlig saven på værksted.
Af Eva Lisby
»Det er ikke første gang og sikkert heller ikke den sidste, at der kommer en pause i arbejdet,« siger den estiske kunstner Ormar Tamm ganske uanfægtet, da han onsdag formiddag står med en sløv savkæde.
Saven har ramt tre store søm, der sidder som en lille trekant dybt inde i elmetræet på Brinkvej i Skjern. Dybt inde under adskillige års ringe. En lille trekant, akkurat som det symbol på tro, håb og kærlighed, som mange sømænd har fået tatoveret på hånden igennem tiderne. Hvorfor sømmene er slået i, er der ingen på denne januardag i 2009, der kan svare på. Det eneste der er at sige, er, de nu er skåret frem i lyset igen og har gjort saven sløv.
Og henne på Husflidsefterskolen er der en speciel fil, som hurtigt kan ordne den sag, så det er ikke noget problem, forklarer kunstneren.
Ormar Tamm er i det hele taget ganske godt tilfreds. Arbejdet skrider frem helt efter tidsplanen. De tre af siderne på skulpturen er i grove træk, som de skal være. Alt det overflødige er skåret væk. Der mangler kun den side, der er synlig fra huset.
»Det er den mest problematiske lige nu, og derfor venter jeg længst muligt med at skære noget væk her. Jeg kan godt lide at holde alle muligheder åbne, fordi noget kan ændre sig, når jeg skærer andre steder i træet,« forklarer han.
Foto: Jørn Deleuran.Fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern, lørdag den 24. januar 2009:
Overflødighedshornet på Brinkvej
Den estiske kunstner Ormar Tamm er blevet færdig med skulpturen, som han har skabt af det udgåede elmetræ på Brinkvej i Skjern. Dagbladet har fulgt processen hele ugen, men da journalisten kom forbi fredag, var kunstneren som forsvundet fra jordens overflade. Tilbage stod skulpturen.
Af Eva Lisby
»Budskabet fra visuel kunst kommer ikke fra en konkret form. Det opstår i kombinationen af linjer og form.«
Sådan sagde den estiske kunstner Orman Tamm i Dagbladet fredag.
For ham er det underordnet, hvilket navn man sætter på et kunstværk. Tidligere på ugen arbejdede han med den idé, at det udgåede elmetræ på Brinkvej fortjente et overflødighedshorn for sit mod og sin kraft til at vokse imod vinden. Og derfor tog hans skulptur mere og mere form efter et overflødighedshorn, eller retter et »horn of plenty«.
Alligevel tager han afstand fra at kalde det noget. Det er ikke nødvendigt for den kunstneriske oplevelse, og selv læser han aldrig navne på kunstværker.
»Hvis det er noget, man kan sige med ord, skulle man hellere skrive et digt,« sagde han fredag.
Den opfordring er hermed taget op:
Efterladt
en lille bunke flis
træflager
stammer
bærer hinanden
mod huset
mod himlen
stoppet abrupt
nederst bark
spor af grene
aftegninger af år
rødbrune tårer
regnen siler
finpudset stilhed
Læs evt. mere om Ormar Tamm på www.ormar.info